 |
Opdateret d. 2. juli 2011 Bukkenes hjørne Jægernes egne historier. |
|
Vi mangler din historie... Så husk endelig at indsende din historie og gerne et billede af din fantastiske jagt!!! |
________________________________________________________________________________________
Indledning Efter en dejlig laaang nats søvn stod vi næste morgen ved 6 tiden uden for vores indkvartering med en Mümmelmann og ønskede hinanden knæk og bræk for dagen, hvilket var en tilbagevendende begivenhed resten af turen. Nathan var aftenen før blevet ringet op af en farmer, som bor ca. 1 times kørsel fra vores lodge. Farmeren fortalte at det væltede rundt med duer på hans afgrøder, og der tog vi selvfølgelig hen. Desværre ville duerne ikke hen over hans marker den formiddag, og resultatet blev efter Afrikanske forhold lidt ringe. Om eftermiddagen var vi så på samme sted som dagen før, og nu skete der noget. Duejagten i Sydafrika er meget fascinerende. Vi skyder til 3 forskellige arter i 3 forskellige størrelser, og i kampens hede erkender man ikke altid lige, hvilken en det er, der kommer på skud og fejlberegningen af afstand og dermed foranhold og sving resulterer i forbiskud. Dagene går med jagt om formiddagen og om eftermiddagen kun afbrudt Hver dag efter jagt kommer en hel del lokale indbyggere og får de skudte duer. De gennemsøger desuden området grundigt for duer, der ikke er blevet fundet i løbet af dagen. Det er rart at se, at alle de skudte fugle bliver anvendt til føde. Sidste dag på duejagten kom der godt med fugle. I alt skød vi 2452 duer i 6373 skud på de to en halv dage. Drivjagt Om morgenen den 29. marts stod vi tidligt op. Kl. 7 startede vi bilen og kørte de ca. 650 km. til området nord for byen Graaff-Reinet. Her mødtes vi med vores PH’ere Anthony og Graeme, som førte os op til farmen. Det skulle vise sig at være lidt af en udfordring for en WV Transporter læsset med 5 mand og fuld oppakning. Det var nærmest helt off-road, hvor vi skulle krydse 6 floder, vel at mærke igennem dem. Efter en punktering og 5 krydsede floder måtte vi give op, og PH’erne kørte til farmen for at hente en 4WD, så vi kunne blive kørt resten af vejen og efterlade Transporteren i bushen. Vel ankommet. Grejet på værelserne. En iskold, velfortjent øl, fat i riflerne og ud for at skyde ind. Her ingen problemer. Tilbage til huset, et dejligt bad og ned til baren for Næste morgen ringede vækkeuret 1 time og 30 min. før solopgang. Lige nu synes jeg, at morgenjagt er noget opreklameret pis, men jeg var jo rejst mere end 11000 km, så jeg må jo hellere se at komme ud af dynerne. En times tid senere sad vi alle på ladet af 4WD’erne og kravlede op af bjerget, en køretur på en lille times tid. Solen viste sig langsomt over tindingen, og nu forstod jeg hvorfor jeg var stået op ”midt om natten”. Hvilket fantastisk syn. Det er virkelig eliksir for krop og sjæl. Vi blev fordelt på toppen og på skråningerne på en sådan måde at ingen kunne se hinanden, og dermed havde vi alle frit skud. Vores sorte drivere begyndte til fods deres vandring, som virkede fuldstændig meningsløst, idet der intet vildt var at se. Men det varede ikke længe, før de første dyr kom til syne og snart lød de første skud. Vi havde taget walkies med hjemmefra, og snakken knitrede ivrigt. Drevet varede små 4 timer og de skudte dyr blev indsamlet. Alle på nær Karin kom til skud. Ned ad bjerget igen, en dejlig frokost og så ud til eftermiddagens drev. Denne gang i en stor sænkning. Vi blev fordelt efter samme mønster. Igen varede det ikke længe inden de første skud flækkede stilheden. Jagten på denne herlige dag var forbi, og nede ved farmens kølehus blev dagens resultater noteret og hvem, der ville have hvilke af deres trofæer. Resultatet blev 23 springbukke, en black wildebeast og en blesbuck. En fantastisk dag var gået, og på trods at trætheden blev den fine dag festet til et godt stykke ind i natten. Den 31. om formiddagen kørte vi de små 300 km. til Adelaide, hvor de sidste 5 dage af vores Safari skulle afholdes med individuel pyrschjagt på antiloper. Vores vanlige indkvartering var desværre optaget, og vi skulle derfor bo en god halv times kørsel fra jagtområdet. Et fantastisk 5 stjernet Gest House. Lidt for fint til os, hvor den jagtlige hygge ikke helt kom til sin ret. Dagene gik med jagt om formiddagen og eftermiddagen, hvor vi jagtede 2 sammen med en PH’er og en tracker. På 2. dagen havde Frank en anskydning på en Oryx og Henrik på en Kudu og to dage gik med eftersøgning. Franks Oryx blev fundet og aflivet 3 dage efter vi var hjemme i Danmark igen, men Henriks Kudu blev desværre ikke fundet. En lille historie her fra denne jagt: Karin og jeg havde jagtet en rigtig god Blesbuck, men den trak det længste strå i denne omgang. Et par dage senere var Børge i samme område, fik kontakt med netop denne buk og pyrschede sig ind på 80 meters afstand. Men bukken lå og sov. Og efter en lang time med riflen på skydestokken nedlagde han den med en perfekt kugle. Henne ved den døde buk var glæden stor, og det lille selskab døbte den ”Hans-bukken”: Tung i røven og ikke til at få ud af dynerne. På vores 5 dages pyrschjagt blev der nedlagt: 2 Bushbuck, 5 Impala, 3 Warthog, 1 Oryx, 1 Springbuck, 1 Blesbuck, 2 Baboon. Vi må endnu en gang konstatere, at 5 dages trofæjagt er for få lidt, selvom vi alle er meget tilfredse med vores resultater. Men jeg vil anbefale at bruge nogle flere dage på denne form for jagt. Sidste aften blev der arrangeret en fantastisk Barbecue, hvor stemningen var høj, og vi hyggede til langt ud på Afrejse Desværre oprandt vores afrejsedag den 5. april alt for hurtigt, og midt på formiddagen tog vi afsked med vores værter og drog til Port Elisabeth. Vi hyggede et par timer på The Waterfront med indkøb af div. souvenirs til os selv og vores kære derhjemme. Hjemrejsen forløb gnidningsfrit og næste dags middag tog vi afsked med hinanden. En stor tak skal hermed lyde til mine medrejsende for fantastisk godt selskab. Afslutning Skulle nogle af Jer derude have planer om at besøge det røde kontinent, står vi alle gerne til rådighed med gode historier og råd. Og her skal lyde et lille råd: Køb aldrig en fastpris pakkerejse med på forhånd aftalte trofæer til ”billige” penge. Skyder du ikke de nævnte trofæer, kan du ikke bytte dem med andre, og der er ingen refundering. Og læs godt og grundigt hvad der er indeholdt i prisen. Knæk og bræk derude. Hans Jensen En hurtig buk!
_________________________________________________________________________________________________________________________
Safari til Sydafrika 2011 - Se flere fotos her.
De indledende øvelser til dette års tur startede allerede i april sidste år. Hen over sommeren fandt vi ud af hvem der ville med i år. Det blev Frank og det skulle blive hans første tur til det røde kontinent. Henrik, som havde prøvet det et par gange før. Børge, som er en erfaren rotte med hensyn til Afrika, idet han var der en gang under apartheid, så for ham var det næsten som at komme hjem igen. Karin, som er blevet ”junkie” af den røde jord, (som så mange andre) skulle med for 5. gang. Og så mig, som har været der en del gange. I november på et sidste hyggeligt møde besluttede vi, hvad vi havde lyst til at opleve, og i dagene efter blev det hele arrangeret.
Afrejse
Endelig blev det den 25. marts 2011. Midt på eftermiddagen steg vi på flyet efter et gnidningsløst indcheck og en stor fadbamse (til overpris) i Kastrup Lufthavn. Efter ca. 3 timers ophold i München steg vi på den store sølvfugl til Johannesburg. God mad, et par drinks og så sove så godt man nu kan. Næste morgen kl. 08.30 landede vi planmæssigt. Indcheck i Jo-burg gik desværre lidt langsommeligt, men Karin klarede ”forhindringerne”, mens jeg fik udleveret vores minibus hos Avis biludlejning.
Duejagt
Ved 14-tiden ankom vi til lodgen hos Nathan, vores outfitter her, i udkanten af byen Odendaalsruus, som skulle danne rammen om vores duejagt for de næste to dage. En hurtig kop kaffe, lidt mad og så i jagttøjet. Trætheden efter den lange rejse var forsvundet som dug for solen, da de første duer faldt til jorden. En herlig eftermiddag hvor en hel del duer måtte lade livet. Hjemvendt til lodgen, et velfortjent bad og så den berømte sundowner, mens vi ventede på den meget veltilberedte og velsmagende mad. Snakken gik, og en drink i baren blev det da til, men denne aften blev ikke lang. Nu meldte trætheden sig, og selv Henrik og Børge måtte overgive sig.
af middagspause på farmen med en let lunch og måske en lille morfar. På denne årstid er solsikkerne ved at være høstklare, så vi står i kanten af disse marker. Ikke noget med skjul eller noget med at dukke sig. Fuglene kommer bare uden at slå af. Vi har hver en ”bird-boy”, som samler de skudte duer for os. Nathan kører jævnligt rundt til os og sørger for at vi ikke løber tør for krudt eller andre fornødenheder. 
en sundowner efterfulgt af en fantastisk middag. En lille aften-drinks blev det også til og snakken gik med højt humør og alle glædede sig til den efterfølgende dag, som stod på trykjagt.
Pyrschjagt
natten.
Som alle andre bukkejægere, havde jeg pakket det meste dagen før, så tilbage var der stort set kun at huske riflen, før Fiat’en trillede mod mit jagtrevir d. 16. maj 2011.
Der var et stykke vej at tilbagelægge til fods, efter bilen var parkeret. Jeg havde udset mig et sted, hvor vi, min kone og jeg, skulle sidde. Det var i kanten af en mark, hvor hveden allerede var i ”gummistøvlehøjde”.
Netop som vi satte os så jeg, at et dyr snurrede rundt, og forsvandt tilbage ind i skoven, ca.
Jeg ved ikke hvordan rådyrene bærer sig ad, men…
Jeg havde netop set ud over marken, foran os – alt roligt. Jeg så væk… og SÅ stod hun der! En fin rå, der stille gik essende rundt vel
Jeg betragtede hende med min håndkikkert, og med ét mente hun at det var tid til en lille ”stirrekonkurence”. Jeg VILLE vinde, så jeg afstod fra at falde for fristelsen i at bevæge mig. Hun lavede de kendte finter… sænker hovedet… og med ét stirrer igen. Det prøvede hun flere gange, men jeg holdt stædigt fast; og vandt.
Endelig var hun overbevist om, at jeg nok bare var en tot græs (en jordknold) – med kikkert.
Men jeg flyttede så kikkerten – og dér kom han! En temmelig høj buk nærmede sig råen fra højre. Løftede riflen, ”limede” trådkorset fast til en høj bladkugle.
BANG! Hvor blev han af? Jo – han hørte aldrig skuddet, men lå præcis der, hvor jeg havde skudt ham. Død i knaldet!
Lars Hove.
Tidligere års "Bukkehistorier":